Havnebryggen Stigsborg Ansvarsfraskrivelse
Havnebryggen Stigsborg Ansvarsfraskrivelse
I salgsmaterialet er anvendt renderinger (computergenerede grafiske fremstillinger) af byrum, facader og interiør. Renderinger af byrum tjener alene som stemningsskabende. Visualiseringer og renderingerne kan afvige væsentligt fra de kommende faktiske forhold. Ejendommens ydre, herunder men ikke begrænset til tag og facader, kan være vist med mindre afvigelser i forhold til faktisk udførelse, der dog ikke ud fra en samlet betragtning forringer ejendommens kvalitet. Interiør kan være vist med genstande, indretninger og udstyr, der ikke er standard, ligesom faktisk udførelse i mindre grad kan afvige i forhold til salgsmaterialets udvisende.
Materialer og produkter, der i teknisk beskrivelse er angivet med ”som” kan uden varsel – typisk som følge af materialet eller produktet udgår hos leverandøren – ombyttes med et andet materiale eller produkt, der som minimum har samme egenskaber og kvalitet som det anførte materiale eller produkt. Sælger vil altid forsøge at ombytte til materiale eller produkt af samme fabrikat.
Ændringer ved den købte lejlighed
Der kan kun foretages tilvalg/ændringer i den købte lejlighed, hvor det fremgår af materialebeskrivelsen, og indgåede handler kan ikke betinges af at den pågældende ejerlejlighed udføres med tilvalg. Begrundet i varetagelsen af en hensigtsmæssigt byggetakt, vil der typisk blive lukket herfor på et tidspunkt, der kan ligge op til 18 måneder før færdigopført byggeri.
Medvirkende ejendomsmægler kan oplyse nærmere om, hvornår det samlede tilvalg eller dele heraf forventes lukket på et givent projekt. Udbudspriser på ejerlejligheder er genstand for løbende justering i overensstemmelse med markedsudviklingen.